![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |

Har du brug for et lyttende øre, i Guds nærvær?! Trænger du til at sætte tid af til dig selv og det, der rører dig i dig? Ønsker du personlig forbøn?Jeg tilbyder samtaler på Diakonisse Stiftelsen (se link)"Kom, lad os se hvad Gud vil gøre....."Sommetider kan vi opleve, at livet er svært at leve. Du kan opleve, at noget bliver ved med at plage dig og du kan ikke komme fri af det. Du kan opleve, at det at hvile i dig selv, føle dig fredfyldt og harmonisk, ikke er så ligetil. Du kan have en oplevelse af, at 'gå ved siden af dig selv' og hele tiden vurdere dig selv, og måske aldrig være tilfreds. Du kan også have følelsen af, at der ligger dybe længsler i dit hjertet, som aldrig bliver mættet lige meget hvad du gør.Hvis jeg beskriver livet, som en vej, kender du måske oplevelsen af, at der ligger en kæmpe stor sten og spærrer, og du kan IKKE rokke den og du kan IKKE komme forbi. Det forstyrrer freden og harmonien og glæden....Måske har du lyst til at involvere Gud, du ved bare ikke rigtig hvordan... Du har måske prøvet det, men savner noget vejledning. Måske har du også oplevet, at blive vejledt dårligt......Jeg tror Gud elsker dig og kender dig bedre end dig selv. Jeg tror han har skabt alle mennesker - også DIG. Jeg tror Han ønsker, længes efter og kan velsigne dit sande jeg, som den person du er skabt til at være, så du kan opleve genoprettelse og lægedom dybt i dit indre.Vi er alle på vej gennem livet. Nogen gange trænger vi til at slå følge med nogen, for en tid. Nogen til at dele byrden med. Jeg ser min opgave i sjælesorgen, som at jeg er en medvandrer, for en tid vandrer jeg ved siden af den person der søger hjælp..og lytter....samtaler....vejleder...og kalder på Guds nærvær ind i situationen. Jeg tror Gud allerede er der, inden vi henvender os, men nogen gange kan samtalen hjælpe os til at åbne nye steder op, så Gud kan komme dybere ind, og Han venter..til vi giver Ham lov.... og Han kommer altid når vi kalder og Han har altid hånden fuld af gode gaver..Hvilke gaver ved kun Han, men Han kender dit hjertes dybeste længsler og elsker dig. |